Ozonlaget er et lag af ozonmolekyler, som ligger i 15 – 25 km’s højde over jorden. Ozon er et molekyle, som består af tre iltatomer, og det kan dannes, når solens ultraviolette stråler spalter iltatomer højt oppe i stratosfæren. Ozonlaget har den egenskab, at det beskytter mod solens ultraviolette stråler. Jo tykkere ozonlaget er, jo mindre ultraviolet stråling når ned til jordoverfladen.

UV-stråling er skadelig både for dyr og planter. Derfor er ozonlaget livsvigtigt for livet på jorden. For mennesker kan mere UV-stråling betyde flere tilfælde af hudkræft og flere tilfælde af øjensygdommen grå stær. Mere UV-stråling kan også betyde, at vores immunsystem svækkes, hvilket f.eks. kan give os flere infektionssygdomme.

Derfor vakte det stor uro, da forskere opdagede, at nogle menneskeskabte kemikalier, de såkaldte CFC-gasser – populært kaldet freon – som blev brugt i stor udstrækning i f.eks. kølskabe, havde en kraftig nedbrydende effekt på ozonlaget. Med den såkaldte Montreal Protokol blev der lavet en plan for afvikling af brugen af CFC-gasser, men på grund af den tid, det tager for CFC-gasserne dels at nå op i stratosfæren og dels at blive nedbrudt, så de er uskadelige, tager det mindst 30 – 50 år før virkningen af CFC-gasserne begynder at aftage. Det vil altså sige, at der er en ret lang forsinkelse, mellem at man udleder de ozonnedbrydende stoffer og virkningen begynder at aftage igen. Selv om man standser brugen af ozonnedbrydende stoffer helt, vil det altså tage mange årtier før ozonlaget er genoprettet.

Hidtil har man konstateret den kraftigste nedbrydning af ozonlaget over Antarktis, hvor man har talt om et “ozonhul”, hvor den ultraviolette stråling ikke blev standset. Men også over Arktis er der blevet dannet et omend mindre ozonhul.

På figuren herunder kan man se hvordan Chlor i CFC-gassen går ind og ødelægger ozonen. Chloren bliver herefter frigivet igen og kan ødelægge et nyt ozon-molekyle.

Powerpoint:ozonlaget