Drivhuseffekten
Drivhuseffekten er en betegnelse for, at nogle luftarter – de såkaldte drivhusgasser – kan optage infrarød stråling, således at den nederste del af atmosfæren og jorden bliver opvarmet.
De vigtigste drivhusgasser:
Kuldioxid (CO2): Dannes ved forbrænding af organisk materiale. En stor del kommer fra forbrænding af fossile brændsler.
Methan (CH4): Dannes ved nedbrydning af organisk materiale i iltfattige miljøer: kommer fra husdyr, risdyrkning og moser.
Kvælstofoxider (fx lattergas N2O): Dannes ved nedbrydning og forbrænding af bio-materiale og ved kunstgødning og fra industrien.
Halocarbener: menneskeskabt drivhusgas, som bl.a. bruges til isolering af køle/frys og i rengøringsmidler.
Vi udleder CO2, når vi producerer varme og el med traditionelle metoder som f.eks. kulkraft, og når vi bruger benzin og diesel i vores biler. Vi bidrager også til CO2-udledningen, når vi køber mad og andre produkter, som har krævet energi at fremstille eller transportere.
En del af den CO2, der dannes på Jorden, optages af planter, der bruger den, når de vokser. Men mængden af CO2 i atmosfæren er i de sidste 150 år steget markant hurtigere end tidligere set. Det har medført klimaforandringer, og forandringerne vil tage til i styrke og omfang, medmindre udledningerne af drivhusgasser reduceres væsentligt.
Forenklet sagt lægger gasserne sig som et drivhus, sådan at solens kortbølgede stråler godt kan komme ind, men de langbølgede kan ikke trænge ud (de bliver langbølgede i og med at de mister energi når de rammer jorden og bevæger sig tilbage igen).
Det betyder at der bliver varmere og varmere på jorden.
Fossile brændstoffer
Olie, kul og naturgas har det til fælles, at de gemmer på solenergi, der er millioner af år gammel. Vi kalder dem fossile brændstoffer. De fossile brændstoffer er dannet af plankton, planter og dyr, som levede i havet og på landjorden for over 50 millioner år siden.
De voksede med energi fra solen. Energien blev brugt til at lave nye celler ved at binde kulstof fra luftens CO2. Da de forhistoriske dyr og planter døde, tog de deres kulstof med i graven. År for år blev der ophobet flere og flere døde rester, som langsomt blev omdannet til olie, kul eller naturgas, da de har været udsat for et stort tryk, gennem millioner af år.
Før menneskene begyndte at afbrænde fossile brændstoffer var der stort set ligevægt mellem den mængde CO2, der blev optaget i planterne, og den mængde der blev frigivet fra planter og dyr. Når det er et problem med afbrænding af kul, olie og naturgas, skyldes det, at der herved frigives store mængder kulstof (i form af CO2), som har været ”gemt” i millioner af år. På kraftværker er energikilden som regel kul, eller naturgas, som omsættes til elektrisk energi. Når vi bruger meget energi, er vi nødt til at afbrænde store mængder fossile brændstoffer på kraftværkerne. Herved dannes meget mere CO2, end planterne kan nå at optage, og den stadigt stigende mængde overskydende CO2 i atmosfæren bidrager til drivhuseffekten, så temperaturen stiger.
Reaktionsligning for afbrænding af metangas CH4
CH4 + 2 O2 → CO2 + 2 H2O
Powerpoint: drivhuseffekten