Kulstofkredsløbet er et lukket kompliceret kredsløb, hvor kulstofatomerne optræder i mange forskellige former, som cirkulerer og genanvendes i jord, luft, hav, planter og dyr. Kulstofkredsløbet kan deles op i to, et globalt og et lokalt kredsløb. Det globale kredsløb er stort og påvirkes af mange forskellige faktorer, mens det lokale kun inkluderer biosfæren (planterne) og atmosfæren – altså det der er tæt på os.

Når kulstof og ilt blandes sammen, dannes der kuldioxid CO₂, som er en gas. Kuldioxid indgår som en del af atmosfæren, som er det luftlag der omgiver jorden, og spiller en vigtig rolle for klimaet. Kuldioxid optager varme, og er med til at holde jorden varm. Uden kuldioxid ville jorden være for kold at leve på.

Atmosfæren består af ilt, kvælstof og kuldioxid, hvoraf ilt og kvælstof udgør henholdsvis omkring 21% og 78%, mens kuldioxid kun udgør 0,04%.

Kulstof bliver enten lagret eller cirkulerer fra et lager til et andet i kulstofkredsløbet. Lagrene af kulstof varierer i alder, nogle forefindes kun i meget kort tid (f.eks. planter), nogle i hundrede af år (f.eks. træer) og andre i millioner af år (f.eks. olie).

Figur 1: Kulstofkredsløbet er delt op i 4: Atmosfæren, Biosfæren (indeholder planter, dyr, sediment på havbund og muldjord), oceanerne (Hydrosfæren) og geosfæren (jordens indre, fossilt brændstof (Lithosfæren)). I kulstofkredsløbet udveksles kulstof mellem de 4 sfærer gennem forskellige kemiske, fysiske, geologiske og biologiske processer.


Kulstofkredsløbet lokalt

Det lokale kredsløb dækker det kredsløb af kulstof der er på fx gården. Det “lille” kredsløb af kulstof omfatter kun planterne og atmosfæren. Om dagen optager planterne CO₂ fra atmosfæren ved fotosyntese, om natten dannes energi gennem respiration og der udledes CO₂.

Det kunne se ud som om C flyttes frem og tilbage mellem planten og luften, men 50% af det CO₂, planterne optager, indgår i et større kredsløb. CO₂‘en indbygges i plantemateriale, som siden hen fortæres og frigives enten af dyr eller mikroorganismer.

En meget stor del af kulstoffet havner i f.eks. jordbunden i form af visne blade, kviste og grene, som efterhånden nedbrydes. Ved nedbrydningsorganismernes respiration bliver det lidt efter lidt til CO₂ igen, som stiger op gennem jorden og ud i atmosfæren, når planterne optager det igen, er kredsløbet sluttet.

Se følgende film: http://www.youtube.com/watch?v=1o4ODWMZq5U